Open journal systems

open accessopen journal systems (OJS)publiceringsplatformværktøjer

Open Journal Systems (OJS) er open source software, der bruges til at udgive tidsskrifter med. Softwaren er udviklet af Public Knowledge Project, der blandt andet støttes af Stanford University. OJS-softwaren gør det muligt at samle det redaktionelle arbejde og udgivelsen af et tidsskrift i ét workflow. I alt udgives der over 12.000 tidsskrifter på OJS-servere.

OJS-softwaren giver tidsskrifterne vide rammer for hvordan man kan indrette redaktionen og servicen over læserne. Softwaren kan både håndtere tidsskrifter, der kræver abonnement og tidsskrifter, der giver fuld open access til sine artikler. Seneste initiativ er at få overblik ved brug af Zotero

Et fleksibelt værktøj

Der er ingen grænser for, hvor kompleks redaktionen kan opbygges. OJS kan håndtere redaktioner, der er globale, med flere underredaktioner. Samtidigt kan redaktionen selv vælge om den vil bruge alle OJS-softwarens services eller kun vil udgive materiale via en given OJS-server.

Ved siden af det redaktionelle arbejde giver OJS mulighed for at eksponere tidskrifterne i søgemaskiner som Google Scholar og indeks som Directory of Open Access Journals (DOAJ). OJS-softwaren muliggør også optagelse i mere fagligt fokuserede indeks som Web of Science og Scopus.

OJS softwaren har yderligere en lang række funktioner. Eksempelvis tilbyder Softwaren flere forskellige basale hjemmesidedesigns, artikler kan tilknyttes Digital Obejct Indentifier(DOI)-numre, systemet kan håndtere forskellige citationsmålinger med mere.

OJS i Danmark

I Danmark er der i øjeblikket 6 OJS-servere, der giver adgang til mindst 45 tidskrifter. 4 af disse OJS-servere drives af Forskningsbibliotekerne fra Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Af de 45 tidsskrifter er der kun et, der ikke giver enten forsinket open access eller direkte open access. I norden er der mindst 24 aktive OJS servere. Disse giver afgang til omkring 130 tidsskrifter, hvoraf langt de fleste giver open access til deres artikler. Enten direkte eller med et års forsinkelse.

Du kan finde en liste over OJS-tidsskrifter i Norden her: http://www.ub.uit.no/wiki/noap/index.php/Nordic_Journals_using_OJS

 


  • 12.07.2013 Redigeret af Ditte Schjødt Svensson
  • 06.12.2012 Oprettet af Jesper Boserup Thestrup