Journal Impact Factors

rankingscitationerjournal impact factor (JIF)journal citation reports (JCR)

Journal Impact Factors (JIF) er konstrueret af Eugene Garfield i 1955 som et værktøj til at vurdere tidsskrifter med, som var uafhængig af tidsskriftets størrelse. Værktøjet skulle bruges til at vurdere hvilke tidsskrifter, der var mest relevante at indeksere i ISI Science Citation Index (SCI). JIF anvendes i stigende grad som indikator for tidsskrifters akademiske betydning – f.eks. i forbindelse med at skulle vælge et tidsskrift at sende sit manuskript til.

JIF udregnes for det enkelte tidsskrift ved at summe antallet af citationer afgivet i et givet år til artikler/reviews/letters/notes, der er publiceret i tidsskriftet de foregående to år og dividere med antallet af artikler/reviews i disse år. F.eks.:

JIF_Calculation

JIF udgives årligt i produktet Journal Citation Reports, der er en del af Thomson Reuters Web of Knowledge. Data, der anvendes til at beregne JIF er således afgrænset af Thomson Reuters Web of Science, og optællingen af citationer indeholder således kun referencer fra artikler o.l., der er indekseret i databasen.

Selvcitationer og JIF

Nogle tidsskrifter får en JIF selvom tidsskriftet ikke selv bidrager med citationer i universet. Det vil sige at nogle tidsskrifters JIF er beregnet inklusiv selvcitationer (citationer fra tidsskriftets egne artikler til egne artikler), mens andre tidsskrifters JIF er beregnet eksklusiv selvcitationer.

Læs mere om dækningen af Thomson Reuters Web of Science .

JIF har løbende været under luppen og der findes en lang række artikler, der opstiller fordele, ulemper og anvendelighed af JIF – både med hensyn til indikatorens værdi i forhold til at kunne vurdere et tidsskrifts betydning, men også i forhold til en stigende tendens til at benytte indikatoren til at vurdere forskeres og institutioners impact (se en kort gennemgang i Garfield (1999)). Nogle kritikere påpeger bl.a. hvor let det er at manipulere med indikatoren, mens andre primært forholder sig til ulemperne ved grundlaget for selve beregningen.

Forskelle på referencepraksis gør det svært at sammenligne JIF

Nogle forskningsområder benytter mange referencer i deres publikationer, mens andre benytter få. Det kan blandt andet ses, at artikler indenfor historie i gennemsnit har 48 referencer, mens biblioteks- og informationsvidenskab har omkring 15 (Glänzel og Schoepflin, 1999, s. 41). Indenfor forskellige domæner benyttes litteratur desuden i kortere eller længere tid. Dette betyder, at der indenfor nogle emneområder kan gå lang tid, før publikationer modtager deres første citationer, mens at litteraturen indenfor andre forskningsområder hurtigere forældes. Glänzel og Schoepflin (1999) viser f.eks., at medicin benytter litteratur, der gennemsnitligt er 7-8 år gammel, mens historie benytter litteratur, der gennemsnitligt er 39-40 år gammel.

Antallet af referencer pr. tidsskriftsartikel, samt hastigheden hvormed nye publikationer bliver optaget som referencer, influerer på det gennemsnitlige antal forventede citationer pr. publikation, idet publikationer indenfor nogle emneområder hurtigere vil modtage flere citationer end publikationer indenfor andre.

JIF og databasedækning

Da der er stor forskel på hvor godt Web of Science dækker enkelte forskningsområder, og da enkelte forskningsområder kan have meget forskellige publiceringspraksis (publikationstyper; samt brug af referencer), er der stor forskel på hvor anvendelig JIF er til at vurdere et tidsskrifts akademiske betydning. Som tommelfingerregel kan man sige, at JIF lettere kan anvendes indenfor de våde end de tørre områder, og at JIF ikke bør sammenlignes på tværs af forskningsområder.

Som forsker og studerende ved et dansk universitet har du muligvis adgang til Journal Citation Reports og Web of Knowledge via dit uddannelsesbiblioteks licenser. Kontakt dit lokale bibliotek for mere information.

Referencer:

Eugene Garfield (1999). Journal impact factor: A brief review (editorial). In: Canadian Medical Association Journal (CMAJ), Vol. 161, Iss. 8, pp. 979-980. http://www.cmaj.ca/content/161/8/979

Wolfgang Glänzel & Urs Schoepflin (1999). A bibliometric study of reference literature in the sciences and social sciences. In: Information Processing & Management, Vol.  35, Iss. 1, pp. 31-44. http://dx.doi.org/10.1016/S0306-4573(98)00028-4


  • 12.07.2013 Redigeret af Ditte Schjødt Svensson
  • 19.12.2012 Oprettet af Ditte Schjødt Svensson