Brug Creative Commons
I de seneste år er open access blevet stadigt mere populært inden for videnskabelig publicering. Værket, det kunne være en artikel, er altså tilgængelig for læseren på nettet ganske gratis.
I forbindelse med denne type publicering, hvor forfatteren typisk beholder retten til at udgive værket selv – enten samtidig med udgivelse i et abonnementstyret tidsskrift eller udelukkende i et open access arkiv eller open access tidsskrift – har man udviklet en licens til at vejlede læserne i, hvad de må og ikke må med værket.
Licensen hedder Creative Commons og er udviklet i 2001 af en almennyttig organisation der ”tilbyder en række simple værktøjer, der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre” – som der står på deres hjemmeside.