Tænk over forskellige publikationstyper
Når du overvejer hvor dine forskningsresulater skal publiceres, giver svaret ofte sig selv i kraft af hvad de faglige miljøer anser som de vigtigste publikationstyper inden for faget eller den konkrete disciplin.
I de tilfælde hvor valget er mindre oplagt, er der en række forhold der kan være afgørende for valget af publikationstype, hvad end du overvejer en tidsskriftsartikel, et konferencepaper, en monografi eller noget helt fjerde.