Publikationstyper

Hvor bør man publicere sine forskningsresultater? Ofte giver svaret sig selv i kraft af de faglige miljøers konsensus om, hvad der aktuelt anses som de vigtigste publikationstyper inden for faget eller den konkrete disciplin, uanset om det drejer sig om f.eks. et tidsskrift, et paper eller en monografi, - eller noget helt andet.

I de tilfælde hvor valget er mindre oplagt, er der en række forhold der kan være afgørende for valget af publikationstype, nemlig:

• Impact factor
• Succesrate (for accept af manuskript)
• Synlighed og gennemslagskraft i forhold til forventet modtager
• Forbrug af ressourcer (tidsmæssige og økonomiske)
• Finansielle krav
• Multiforfatterskaber

Se fodnoter for mere information

Generelt ser valg af publiceringskanal, særligt open access dog ud til at have langt større vægt end det deciderede typevalg. Særligt den peer-reviewede tidsskriftsartikel står meget stærkt i miljøerne, og udfordres kun af monografien, der endnu står stærkt inden for humaniora og samfundsvidenskaberne. Men også her er det rankede faglige tidsskrift i vækst, væsentligst som et resultat af indførelsen af incitamentsstrukturer, særligt BFI (Den bibliometriske forskningsindikator).

Generelt ser man inden for Nat-Sund publicering det rankede tidsskrift som det naturlige valg, mens de øvrige fagområder nærmere knytter denne publikationsform til et mere målbart og aftagerstyret miljø.

Publikationstyper og BFI

Selv om publiceringen sker over en bred kam af typer, så viser nye undersøgelser at det er det peer-reviewede produkt der tiltrækker sig mest opmærksomhed fra forskningsråd o.l. Valget af type skal således ofte ses i forbindelse med BFI, der har som formål at fremme publicering i de fagligt set mest anerkendte tidsskrifter.

Fra forskningsregistreringssystemet PURE, der anvendes af de danske universiteter, kan de anvendte typer (og deres definitioner) listes: PURE på AU

Referencer