Peer review

peer review

Peer review er et væsentligt element af den del af den videnskabelige kommunikation der udgøres af videnskabelig, publiceret litteratur.

Peer review er en integreret del af publikationsproceduren for (mange men ikke alle) videnskabelige publikationer.

Hvad er peer review?

Kort fortalt består peer review i, at artiklen (efter at et tidsskrifts redaktion har fundet den publicerbar) sendes til bedømmelse af 1-3 eksperter på det område artiklen omhandler. Ekspertpanelet består ikke af redaktøren eller medforfattere, men af eksterne forskere og de arbejder gratis.

Ekspertpanelet gennemgår artiklen og kigger efter fejl og mangler i indholdet, om der er basis for at konkludere som artiklen gør i forhold til de underliggende data og tidligere litteratur, og i det hele taget om der er tale om ny og korrekt gennemført forskning.

Herudover ser de på, om artiklen er skrevet i et letlæseligt og forståeligt sprog, noget der ofte skaber problemer for ikke-engelsksprogede forfattere.

Peer review rapport

Eksperternes gennemgang resulterer i en rapport, der sendes til redaktionen med én ud af tre mulige anbefalinger: "kan publiceres", "kan publiceres efter rettelser" eller "forkastes".

Typisk vil artiklen blive sendt tilbage til forfatteren til korrektion, og efter et par gange frem og tilbage, publiceres artiklen. Selve processen koordineres af redaktionen og ofte er der ingen direkte kontakt mellem forfatter og bedømmer. Der er dog flere måder at gennemføre bedømmelsen på:

  • blindt, så forfatter ikke ved hvem, der er bedømmer,
  • dobbelt blindt, så hverken bedømmer eller forfatter ved hvem den anden er,
  • ikke-anonymt eller endda åbent, så alle eller en større skare af forskere kan deltage i bedømmelsen. Her er der varianter, hvor reviewet først er åbent efter en embargo-periode
  • dynamisk open peer review, hvor review-processen ikke afsluttes, men fortsætter.

Hvorfor peer review?

Formålene med at bedømme forskningpublikationer inden offentliggørelse, er bl.a. at forsøge at forhindre svindel, plagiat og "dårlig" forskning. Men det har også til formål at forbedre manuskripterne og generere større tillid til egne og andres forskningsresultater.

Andre typer af review:

  • klinisk peer review, hvor lægers kliniske arbejde evalueres af kolleger
  • teknisk peer review, hvor forskere vurderer en artikels tekniske afsnit alene
  • postpublikations review, der bl.a. omfatter læserbreve, offentlig debat og anmeldelser.

Resultatet af peer review skulle gerne være at forskerne kan "…build upon the work of others with a degree of warranted confidence…" [1].

Problemer med peer review

Der er dog problemer med peer review. Ofte har bedømmerne ikke tid til at bede forfatteren om yderligere dokumentation eller til at reproducere resultater ud fra medfølgende data. Bedømmere kan også være forudindtagede, navnlig hvis bedømmeren ved hvem forfatteren er, eller kan gætte det. Derfor har systemet sine kritikere, og der findes flere eksempler på, at det har fejlet.

Der er dog i forskningsmiljøerne en tendens til at foretrække den peer reviewede artikel frem for en tidligere udgave af samme artikel [2]. Dermed ser det ud til, at der er en generel tillid til at peer review-systemet virker efter hensigten, og til redaktionerne på de højt ansete peer reviewede tidsskrifter.

Peer review processen og citationer

Der findes også stemmer, der taler for, at peer reviewet faktisk også gavner de artikler, der ikke bliver trykt i tidsskriftet.

Denne blog-post beskriver en undersøgelse lavet af Vincent Calcagno, og publiceret i Science: The hidden map of science: Pre-publication history of articles tells us that rejection leads to higher citations. Således viser det sig, at de artikler, der afvises af første eller andet tidsskrift, men publiceres i et tidsskrift til sidst, modtager flere citationer end de artikler, der accepteres første gang. Dette på trods af, at op imod 75 % ud af artiklerne i undersøgelsens 80.000 artikler, blev accepteret af første tidsskrift.

Undersøgelsen konkluderer, at eftersom artikler der afvises af et tidsskrift og genindsendes til et andet har mindre risiko for at modtage 0 eller 1 citation, kunne den simpleste forklaring være, at peer reviewet og det efterfølgende arbejde med artiklen, forbedrer den til en grad, så den citeres af flere.

Peer review og open access

Open access betyder gratis elektronisk adgang til at læse publiceret videnskabelig litteratur.

Der er kort fortalt to måder at formidle open access litteratur på: gyldent og grønt.

Den gyldne måde er via tidsskrifter, der er gratis at læse, altså uden abonnement. Her betaler forfatteren ofte et gebyr for at få artiklen publiceret. Disse tidsskrifter kan være peer reviewede eller ikke.

I den grønne model publiceres artiklen i de sædvanlige betalings-tidsskrifter, men samtidig eller efter en periode, lægges artiklen i et åbent arkiv, hvor alle kan læse den, altså det man kalder selv-arkivering.

Inden for fx fysik har det været almindeligt at lægge pre-print artikler (altså artikler der ikke er peer reviewede endnu) i åbne arkiver, som fx arxiv.org. Dette har givet open access et skær af illegitim litteratur, idet mange har fået opfattelsen at open access ikke er peer reviewet. Men dette er altså ikke tilfældet – der findes både peer reviewet og ikke-peer reviewet open access litteratur på linje med konventionelt udgivet litteratur.

Motivation til at publicere open access hænger sammen med peer review

Rapporten PEER Behavioural Research [3] undersøger i hvilken grad hhv. forfattere og læsere af videnskabelige arbejder er opmærksomme på open access, distinktionen mellem grøn open access og gylden open access, samt deres forskellige måder at tilgå open access materialer på.

I denne forbindelse søger rapporten at identificere hvilke (de)motiverende forhold, som har betydning for udbredelsen af open access. Den viser, at forfattere overvejende er positivt indstillede over for open access og "…receptive to the benefits of self-archiving in terms of greater readership and wider dissemination of their research…" [3].

Læsere nærer dog i nogen grad bekymring for, om der kan fæstes samme lid til indholdet særligt i open access repositories som til en endeligt trykt version. Der er altså behov for større viden om open access publicering og evner til at vurdere kvalitetskontrollen hos de enkelte publiceringskanaler. Dette vidner igen om en kultur, hvor forfatterne lægger stor vægt på tillid til det enkelte tidsskrift.

Der er skrevet meget om peer review – både for og imod. Nature har fx denne debatside med artikler om emnet [4]

Din rolle som Peer Review’er
Du kan også selv blive bedt om at reviewe et manuskript. Jacob Rosenberg har i Ugeskrift for Læger publiceret en ”Praktisk guide til peer review”. Den lister følgende udsagn og råd til den nye reviewer:

  • Du er god nok til at foretage bedømmelsen!
  • Sig nej, hvis du har mulige interessekonflikter eller ikke har tid.
  • Læs artiklen hurtigt fra start til slut og skriv noter undervejs.
  • Overvej, om tidsskriftet/målgruppen er det/den rigtige.
  • Vurder, om teksten er let at forstå.
  • Skriv bedømmelsen inddelt i konfidentielle kommentarer til redaktøren, generelle kommentarer til
  • Forfatteren og detaljerede kommentarer til forfatteren.
  • Det er vigtigt at være positiv og venlig i sine sproglige formuleringer og give konstruktiv kritik.
  • Husk at bevare konfidentialiteten

Den endelige review-rapport skal indeholde en accept, en betinget accept, en afvisning med forslag til hvordan den kan forbedres, eller en afvisning[5].

Referencer

[1] H Zuckerman og R. K. Merton, «Patterns of evaluation in science: Institutionalization, structure and functions of the referee system», Minerva, nr. 9 (1971): 66–100. http://dx.doi.org/10.1007/BF01553188

[2] Adrian Mulligan og Michael Mabe, «The effect of the internet on researcher motivations, behaviour and attitudes», Journal of Documentation 67, nr. 2 (2011): 75. http://dx.doi.org/10.1108/00220411111109485

[3] James Mullins et al., «Library Publishing Services: Strategies for Success: Final Research Report (March 2012)», Purdue University Press e-books (Marts 12, 2012): 24. http://docs.lib.purdue.edu/purduepress_ebooks/24/

[4] «Peer Review : Debate : Nature», August 14, 2012, http://www.nature.com/nature/peerreview/debate/

[5] Praktisk guide til peer review. / Rosenberg, Jacob.
In: Ugeskrift for Læger, Vol. 177, No. 1, V07130432, 2015, p. 61-64.
http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_13078.pdf


  • 06.07.2015 Redigeret af Asger Væring Larsen
  • 12.12.2012 Oprettet af Asger Væring Larsen