Citationer

rankingscitationerjournal impact factor (JIF)h-index

Citationerne anskues i dag som en indikator for forskningsanvendelse og -udbredelse. Du kan tælle hvor mange citationer, dine artikler har, for at vurdere om din forskning har impact, men mere interessant kan du oftest også se hvem, der har citeret dig. Dette kan være en god metode til at identificere eventuelle samarbejdspartnere.

Citationer var oprindeligt tænkt som alternative emneord, der skulle gøre det muligt at finde relaterede artikler ved hjælp af referencelister.

Idéen udsprang af den almindelige videnskabelige praksis med at identificere relevante publikationer ved at gennemgå andre publikationers referencelister. Ved at systematisere denne form for kædesøgning var det for det første muligt at bruge metoderne til at finde nyere litteratur (artikler, der citerer modsat citerede artikler, der er udgivet tidligere). Derudover blev det også muligt at finde artikler med en høj andel af fælles referencer. Tanken var at disse måtte have et stort emnemæssigt overlap og at søgninger, der kunne identificere artikler med lignende referencelister dermed kunne fungere som emnesøgninger (Garfield, 1955).

Citationer som indikator for indflydelse

Citationer bliver i stigende grad anvendt som indikator for forskeres eller publikationers indflydelse og udbredelse, og der er udviklet en række indikatorberegninger, der tager udgangspunkt i citationer (se f.eks. Journal Impact Factor eller h-index).

Det er tilstedeværelsen af referencelister i databaser, der muliggør optællingen af citationer, samt muligheden for at lave reference- og citationssøgninger. Den første database, der inkluderede referencelister var ISI’s Science Citation Index, som er udviklet af Eugene Garfield, men der kommer løbende flere databaser til, der udnytter Garfields ideer, og gør referencelister søgbare (Scopus, Google Scholar).

Citationsoptællinger er dermed faktiske optællinger af dokumenter i en given database, der refererer til andre dokumenter. I praksis er det ’at blive refereret til’ dog ikke det samme som at blive citeret, da en citation først kan "tælles", når den er synliggjort via citationsindekser/databaser. Derfor har databasens indhold og størrelse betydning for hvilken værdi, man kan tillægge resultaterne. Dette gælder også i forhold til databasernes dækningsgrad af et fagområdes litteratur, da citationsdatabaserne hovedsageligt indekserer tidsskriftsartikler og derudover primært er fokuseret omkring amerikanske udgivelser.

Man kan således sagtens være refereret ofte uden at have mange citationer i databaserne – f.eks. hvis referencerne ofte optræder i ikke-engelsksprogede artikler eller i bøger.

Motivation bag referencer kan ikke overføres til citationen

Motivationen for at referere til bestemte forfattere og publikationer er ofte kompleks. Motiverne til at referere spænder vidt fra komplimenterende eller inspiratoriske referencer til kritiske referencer og næsten alle referencer gives med baggrund i mere end et motiv (Brooks, 1986).

I udarbejdelsen af publikationer vil forfattere endvidere ikke kunne undgå at skulle udvælge kilder, hvilket betyder, at det ikke altid er alle relevante kilder, man refererer til (MacRoberts & MacRoberts, 1988). Denne kompleksitet afspejles ikke i f.eks. statistiske analyser af citationer, da det ikke er muligt at se baggrunden for de enkelte citationer (MacRoberts & MacRoberts, 1989).

Modstandere af citationsanalyser mener denne usikkerhed viser, at citationsoptællinger ingen funktion har. Omvendt påpeger tilhængere af citationsanalyser, at disse kan benyttes til at vise nogle mønstre for de publikationer, der citeres så længe forskere ikke refererer hovedløst og fuldstændigt tilfældigt (van Raan, 1998).

I forbindelse med optællinger/statistiske analyser af citationer vil der altid foreligge en fortolkning af tallene. Det kan derfor være fornuftigt at tænke på citationer som "one important form of use of scientific information within the framework of documented science communication." (Glänzel & Schoepflin, 1999, s. 32).

Dette svarer godt overens med Garfield’s oprindelige tanker omkring ISI’s Science Citation Index, hvor han påpeger at "gode" artikler ofte citeres hyppigere end gennemsnittet, men at ”Impact is not the same as importance or significance” (Garfield, 1963, s. 290).

Litteratur

Terrence A. Brooks (1986). Evidence of complex citer motivations. In: Journal of the American Society for Information Science, Vol. 37, Iss. 1, pp. 34-36. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/%28SICI%291097-4571%28198601%2937:1%3C34::AID-ASI5%3E3.0.CO;2-0/abstract

Eugene Garfield (1955). Citation indexes to science: A new dimension in documentation through association of ideas. In: Science, Vol. 122, Iss. 3159, pp. 108-111. http://dx.doi.org/10.1126/science.122.3159.108. Tilgængelig i genoptryk: http://garfield.library.upenn.edu/essays/v6p468y1983.pdf

Eugene Garfield (1963). Citation indexes in sociological and historical research. In: American Documentation, Vol. 14, Iss. 4, pp. 289-291 http://dx.doi.org/10.1002/asi.5090140405. Tilgængelig i genoptryk: www.garfield.library.upenn.edu/essays/V1p043y1962-73.pdf

Wolfgang Glänzel & Urs Schoepflin (1999). A bibliometric study of reference literature in the sciences and social sciences. In: Information Processing & Management, Vol. 35, Iss. 1, pp. 31-44. http://dx.doi.org/10.1016/S0306-4573(98)00028-4

Michael H. MacRoberts & Barbara R. MacRoberts. (1988). Author motivation for not citing influences: A methodological note. In: Journal of the American Society for Information Science, Vol. 39, Iss. 6, pp. 432-433. http://dx.doi.org/10.1002/(SICI)1097-4571(198811)39:6<432::AID-ASI8>3.0.CO;2-2

Michael H. MacRoberts & Barbara R. MacRoberts. (1989). Problems of citation analysis: A critical review. In: Journal of the American Society for Information Science, Vol. 40, Iss. 5, pp. 342-349. http://dx.doi.org/10.1002/(SICI)1097-4571(198909)40:5<342::AID-ASI7>3.0.CO;2-U

Anthony van Raan (1998). In matters of quantitative studies of science the fault of theorists is offering too little and asking too much. In: Scientometrics, Vol. 43, Iss. 1, pp. 129-139. http://dx.doi.org/10.1007/BF02458401


  • 11.07.2013 Redigeret af Ditte Schjødt Svensson
  • 15.02.2013 Redigeret af Asger Væring Larsen
  • 25.01.2013 Oprettet af Ditte Schjødt Svensson