Blogging og øget videnskabelig synlighed

synlighedbloggingweb 2.0sociale medierblogs

Blogs er en platform, hvor du kan formidle og diskutere din forskning både før, under og efter du har publiceret. Når du blogger øger du synligheden af din forskning både i og udenfor forskningsverdenen.

Der er mange holdninger både for og imod videnskabelig blogging. Ofte er de stærkeste holdninger relateret til genrens meget personlige udtryk. Tilhængere af blogging fremhæver muligheden for at gå i dialog med omverdenen, mens modstandere ser det som en tidsslugende platform, der ikke i tilstrækkelig grad er forenelig med øvrige akademiske aktiviteter.

Blogs skaber debat!

I en blog post fra the LSE Impact of Social Sciences blog, beretter Dr. Sarah-Louise Quinnell om sine erfaringer med at blogge. Hun beskriver bl.a. hvordan hun selv går i dialog med dem, der kommenterer hendes blogs og tweets og derigennem skaber en øget synlighed - også blandt sine forskerkolleger.

Blogging tager tid fra den egentlige forskning?

Flere akademikere, der blogger, giver råd til andre potentielle bloggere om de tanker, man kan gøre sig forinden. Rådene inkluderer også beskrivelser af hvordan man kan skaffe sig tilstrækkelig tid til blogging og debatterer også grænsen mellem blogs og forskningens kerneaktiviteter.

Professor Pat Thomson beskriver i en blog post fra sin blog Patter hvordan hun bl.a. har skåret ned på avislæsning og planlægger at arbejde mere effektivt med sine emails.

Professor Simon Wren-Lewis skriver i sin blog post Advice for the potential academic blogger, at han blogger i stedet for at se tv. Simon Wren-Lewis skriver samme sted at blogs primært er kategoriseret som en ikke-videnskabelig aktivitet i europa, mens forskere i USA i højere grad har taget blogs til sig. Derudover vurderer han at hans kerneaktiviteter som f.eks. undervisning bliver bedre og mere sammenhængende som følge af hans bloggingaktiviteter.

Akademisk blogging versus personlig blogging

Blogs er personlige og der findes derfor vidt forskellige tilgange til blogging.

Nogle akademiske bloggere skriver udelukkende blog posts indenfor deres forskningsfelt og krydrer dem med betragtninger fra deres personsfære, skriver professor Alex Marsh i sin blog post om begrænsninger i akademisk blogging. For ham er løsningen at nedtone det videnskabelige element i sine blog og i højere grad se sig selv som en blogger med en akademisk baggrund, der tager akademiske emner op. Denne definition gør det lettere for ham at brede sig ud over sit umiddelbare forskningsfelt, og dermed lettere at skrive regelmæssige indlæg. 

Én blog flere forfattere

En anden mulighed for at sikre regelmæssige indlæg og dermed gøre det lettere at fastholde en læserskare, er at indgå i blogs, der skrives i et samarbejde mellem flere forfattere, f.eks.:

The Impact of Social Sciences blog

The Scholarly Kitchen blog

I Danmark er Videnskab.dk et bud på sådan en fælles blog.

Det er også en mulighed at benytte Twitter, der selvfølgelig er et noget kortere format end blogs, men som på samme vis fungerer som en personlig kommunikations- og formidlingsplatform, men som ikke kræver vedligeholde af en hjemmeside.

Læs mere

Find blogs indenfor dit eget forskningsområde her: http://blogsearch.google.com/

Referencer

Admin (20. juni 2011). Academics and universities should embrace blogging as a vital tool of academic communication and impact (the LSE Impact of Social Sciences blog) http://blogs.lse.ac.uk/impactofsocialsciences/2011/06/20/academics-blogging-vital-tool-for-academic-communication-impact/

Sarah-Louise Quinnell (26. september 2011). From blogging to print: My journey to creating impact (the LSE Impact of Social Sciences blog). http://blogs.lse.ac.uk/impactofsocialsciences/2011/09/26/blogging-to-print/

 


  • 19.12.2012 Oprettet af Ditte Schjødt Svensson